Taxon Classifier og Digitaliseringsprisen

15/01/2015

Taxon Classifier og Digitaliseringsprisen 

 

Syddjurs Kommune har indstillet deres postsorteringsprojekt til Digitaliseringsprisen 2015! Og hvad har det så med Taxon Classifier at gøre? Jo, posten fordeles automatisk til rette modtager på baggrund af den tagging, som Taxon Classifier laver. Det sparer mange ressourcer - hos Syddjurs Kommune har det reduceret de manuelle ressourcer med 80%! 
 

Taxon Classifier og postsortering

Udgangspunktet for systemet Taxon Classifier er en elektronisk tekst. I det aktuelle projekt kommer teksten fra hvert af de indscannede og OCR-behandlede breve. Når vi har teksten elektronisk, anayserer Taxon Classifier den. Analysen foretages op mod taxonomien OS2KLE og resulterer i et KLE nummer. Et KLE nummer er et unik id for et område, f.eks. dækker KLE nummeret 02.00.10 området Hegnssyn. 
 

KLE nummeret følger nu med teksten over i Syddjurs' I/O-manager (snart Opgavefordeleren), som bruger KLE nummeret til at slå op i organisationsoversigten. Hos Syddjurs har alle organisationsenheder et KLE nummer. I/O manageren kan så få en organisationsenhed ud fra KLE nummeret. Denne organisationsenhed - hvad enten det er en afdeling eller person - har en email adresse. Nu kan I/O manageren så sende det indscannede og OCR-behandlede brev til præcis den person, der sidder med det område som brevet handler om. 
Det spændende er, at hele denne proces sker automatisk. Brevene 'flyder' gennem flere systemer og ender de rigtige steder uden at der er en person, som skal sidde og læse hvert enkelt brev. 
Hele fordelingen sker baseret på en fælles struktur - her OS2KLE - som gør det muligt for systemerne at tale sammen. 
 

I øjeblikket sker ca 80% af postfordelingen automatisk. Det har betydet at 3 ud af de 4 medarbejdere har kunne flyttes til andre opgaver.   
 

 
Digitaliseringsprisen

Digitaliseringsprisen består af 3 priser, henholdsvis Effektiviseringsprisen, Velfærdsprisen og Dommernes Specialpris. Priserne er oprettet for at øge opmærksomheden på succesfulde og værdiskabende digitaliseringsinitiativer i den offentlige sektor.  
 

Der er store muligheder i automatisk tagging, og Syddjurs Kommune fortjener stor ros for at være den første danske kommune, der autotagger. Vi ønsker dem held og lykke med Digitaliseringsprisen! 
 

Hvis du er interesseret i at høre mere om postprojektet, så tag med til Syddjurs Kommunes  informationsmøde d. 9. april, hvor de fortæller mere om projektet.

 

Links:

Taxon Classifier: taxon.dk/da/download
OS2KLE: taxon.dk/da/taxonomier
KLE: kle-online.dk
Digitaliseringsprisen: www.digitaliseringsprisen.dk

TaxonAnalyzer

Opmærkning
Tekstanalyse
OCR
Præjournalisering